Dansk Erhverv og Dansk Industri beskyldes for skjult agenda i politisk forslag: »Der er ingen evidens for, at det her vil hjælpe iværksættere«

Skatten på aktier skal ned for at gøre livet nemmere for iværksættere. Det er budskabet i både Dansk Erhvervs og Dansk Industris udspil forud for de længe ventede politiske forhandlinger om en ny strategi for området. Men forslagene møder nu massiv kritik fra iværksætterne selv. »Der er ingen evidens for, at det her vil hjælpe iværksættere. Det har Skatteministeriet nu slået fast,« siger chef for politik og presse i organisationen Danske Iværksættere Johann Svane, som repræsenterer 17.000 iværksættervirksomheder. Skatteminister Jeppe Bruus (S) har tidligere sagt til Folketinget, at en lempelse på aktieavanceskatten ikke vil komme iværksættervirksomheder til gode. Det vender vi tilbage til. Skattelettelser skal hjælpe iværksættere Iværksætteriet har det ikke for godt i Danmark. Mange opstartsvirksomheder går konkurs inden for få år, og mange flytter deres aktiviteter til udlandet. Desuden er antallet af nye virksomheder i Danmark på det laveste niveau, siden statistikken blev indført i 2015. Da Morten Bødskov (S) i 2022 overtog posten som erhvervsminister, lød budskabet derfor, at han ville kigge på iværksætterområdet som noget af det første. Selvom daværende erhvervsminister Simon Kollerup (S) lovede handling tilbage i 2020, er der endnu ikke kommet et konkret udspil fra regeringen. Men nu har Dansk Erhverv og Dansk Industri begge fremlagt deres bud på, hvordan en iværksætterstrategi skal se ud. Danmark har den højeste aktieavanceskat i Europa. I dag skal man betale 27 procent i skat af de første 61.000 kroner i aktieindkomst om året og derefter 42 procent af indkomster over 61.000 kroner. Dansk Erhverv foreslår at sænke skatten til 27 procent efter 61.000 kroner, hvor Dansk Industri foreslår en flad sats på 30 procent. Begge organisationer mener, at den største udfordring for danske iværksættere er at få adgang til kapital. Derfor vil de give investorer et bedre incitament til at lægge penge i virksomhederne. »Vi vil gerne beholde de her selskaber i Danmark, og derfor skal vi sikre, at de får gevinster,« siger chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv Freja Brandhøj. Vil ikke gavne iværksættere Ifølge Johann Svane fra Danske Iværksættere er Dansk Erhvervs og Dansk Industris foreslåede skattelettelser dog for generelle og ikke målrettet iværksættervirksomheder. »Hvorfor skulle den almene dansker investere i en iværksættervirksomhed med en markant højere risiko og lange gevinstudsigter, når man kan investere i Mærsk eller Novo Nordisk, hvor afkastet vil komme langt hurtigere?« spørger Johann Svane og fortsætter: »Vi er slet ikke uenige i, at der er behov for en bedre investeringskultur i Danmark. Men her er der tale om generelle skattelettelser. Vi synes, at man spilder en gylden mulighed for at lave iværksætterpolitik direkte målrettet iværksætterne og økosystemet omkring dem.« Organisationen SMVdanmark, der varetager små og mellemstore virksomheders interesser, er enig i kritikken. SMVdanmarks succeskriterium for en iværksætterstrategi er tiltag, der hjælper den brede underskov af iværksættere direkte. Det er ikke tilfældet med de forslag, som Dansk Erhverv og Dansk Industri har fremsat, mener Kasper Munk Rasmussen, der er chefkonsulent i SMVdanmark. »De børsnoterede virksomheder udgør meget få iværksættervirksomheder, og aktieselskaber inden for iværksætterkategorien udgør relativt få,« fastslår han. Af et nyligt svar til Folketingets skatteudvalg fra skatteminister Jeppe Bruus (S) fremgår det, at en lempelse af beskatningen af aktieindkomst kommer de personer til gode, som får en indkomst fra investeringer. Ikke de selskaber, der investeres i. En lempelse af skatten vil rigtig nok føre til øgede investeringer. Men virkningen af de investeringer vurderer skatteministeren er begrænset, fordi unoterede virksomheder oftest får deres kapital fra banker, pensionskasser, fonde, selskaber og investorer, som ikke vil blive omfattet af en lempelse af skatten. Johann Svane fra Danske Iværksættere og Kasper Munk Rasmussen fra SMVdanmark er ikke i tvivl om, hvorfor de to organisationer fremsætter det her forslag. De mener, at det vil være mere til gavn for de virksomheder, der er medlemmer af Dansk Industri og Dansk Erhverv, end for iværksættere. »Der er ingen tvivl om, at man i Dansk Industri og Dansk Erhverv skal varetage nogle interesser, der vejer noget tungere end iværksætternes. Det er netop det, der er problemet, når brancheorganisationer bliver så store, at deres politik ikke målrettes den gruppe, der netop har brug for den,« siger Johann Svane og fortsætter: »Min analyse er, at man bruger iværksætterne som skjold i stedet for at kigge på de løsninger og incitamenter, vi ser have effekt rundt omkring i Europa. Flere lande er her lykkes med at målrette incitamenterne direkte til iværksættere og ikke til aktionærer og investorer i de store selskaber, som det med stor sandsynlighed vil ske her,« siger han. En hjælpende hånd til hovedaktionærer Freja Brandhøj fra Dansk Erhverv står fast på, at den største udfordring for iværksættere er manglende adgang til kapital. »Hvis vi skal have flere investeringer, bliver vi nødt til at gøre det mere lukrativt for investorer. Her er en nedsættelse af aktieavanceskatten en måde at gøre det på,« siger Freja Brandhøj. Hvordan ved I, at det vil gavne iværksættervirksomheder frem for alle virksomheder? »Over 80 procent af dem, der får gevinst af en lempelse på aktieskatten, er hovedaktionærer. Det vil sige ejere, der inden for de seneste fem år har ejet mere end 25 procent af virksomheden eller kapitalanparten,« siger Freja Brandhøj og henviser til et ministersvar udarbejdet i 2014 af daværende skatteminister Morten Østergaard (RV). De seneste tal i svaret er fra 2012. Hovedaktionærer indebærer også store virksomheder og store investorer, så hvorfor er de tal et argument for, at det her konkret vil gavne iværksættere? »Nu siger du iværksættervirksomheder, men i tallene drejer det sig om vækstvirksomheder, som er drevet af deres egne hovedaktionærer. Vi vil gerne beholde de selskaber i Danmark,« siger Freja Brandhøj og fortsætter: »Det er dem, der får en god idé, starter en virksomhed og vækster. Dem vil vi gerne tilgodese ved at sænke aktieavanceskatten.« Hvor stor en andel af de 80 procent, I taler om, er vækstvirksomheder? »Det er et godt spørgsmål. Der må jeg være dig svar skyldig. Men hovedaktionærerne er jo lederkredsen i en virksomhed.« Men der er jo hovedaktionærer i alle mulige forskellige slags virksomheder? Det er vel ikke kun i de her vækstvirksomheder? »Nej, det kan du sige.« Hvorfor trækker I så på de her tal? »Fordi det er ejeren og dem, der driver virksomhederne, der bliver tilgodeset, hvis man sænker aktieavancebeskatningen. Kriteriet er, at ejeren er en del af driften.« Tager skatteministeren fejl, når han siger, at en lempelse af aktieavancebeskatningen ikke vil gavne iværksættere? »Jeg er uenig, når skatteministeren siger, at iværksætterne har adgang til kapital fra andre kilder. Det er svært for rigtig mange at få lån i banken, og der er mange investorer, der ikke finder det attraktivt at investere i iværksættere og vækstsættere.« Freja Brandhøj peger på, at store aktionærer primært investerer i store virksomheder og byggeprojekter frem for vækstvirksomheder. Det kan man lave om på ved at give investorer et incitament til at blive mere risikovillige, lyder det. En klar definition Sine Linderstrøm, som er fagchef i Dansk Industri, mener, at den store forskel mellem den høje skat på 42 procent og den lave skat på 27 procent går ud over iværksætterne. Derfor foreslår Dansk Industri en flad skat på 30 procent af aktieindkomst for alle. Den skal finansieres af en reduktion af rentefradraget. »En skat på 42 procent gør, at man bliver straffet ved at investere i unoterede virksomheder, fordi afkastet er mere volatilt, end hvis man investerer i mere modne virksomheder,« siger Sine Linderstrøm. Hun forklarer, at ved at investere i et stort børsnoteret selskab kan investorer forvente stabile indtjeninger, mens der ved unoterede virksomheder er en større risiko for at miste sin investering. Det vil Dansk Industri gøre op med. Danske Iværksættere og SMVdanmark mener dog ikke, at det forslag vil ramme iværksætterne konkret. Danske Iværksættere foreslår derfor, at man laver en klar definition af, hvad iværksættervirksomheder er, så man kan målrette skattefordele på investeringer i den slags selskaber. Det afviser Dansk Erhverv og Dansk Industri. »Jeg har ikke set et forslag, hvor det har været muligt at lægge en helt præcis definition af, hvad en iværksættervirksomhed skal være,« siger Sine Linderstrøm og fortsætter: »Man kommer til at lave en afgrænsning, hvor det bliver uattraktivt for dig som iværksættervirksomhed at vokse ud af den her definition, fordi du har nogle bestemte fordele ved kun at være inde i den kategori.« Freja Brandhøj fra Dansk Erhverv afviser ligeledes at lave en definition af iværksættere, men afviser ikke at målrette forslaget yderligere. »Det kan godt være, at der skal være et segment af aktieindehavere, som skal have en anden regulering, så det målrettet gavner iværksættere.« Når Berlingske spørger de to repræsentanter fra Dansk Erhverv og Dansk Industri, om tiltagene udelukkende handler om at tilfredsstille egne medlemmer, affejer de kritikken. »Det er jeg helt uenig i. Vi har brugt de sidste tre år på at udvikle politik, som skal gavne danske iværksættere. Vi har iværksættere blandt vores medlemmer, og vi mener, at der brug for at give dem bedre strukturelle vilkår,« siger Sine Linderstrøm. Samme budskab kommer fra Freja Brandhøj. https://www.berlingske.dk/oekonomi/dansk-erhverv-og-dansk-industri-beskyldes-for-skjult-agenda-i-politisk